A Klynge I har fra start haft en vision om at være medskaber af kulturliv og fællesskab i Ørestad - som ny bydel i København. En af vejene til at realisere den vision har været at skabe en række fælles arrangementer på tværs af enheder, børne- og forældregrupper og nogle gange med deltagelse af andre lokale kulturinstitutioner.
Store legedag
Vi har i klyngen et særligt fokus på leg. Vi opfatter leg som en livsnerve i barnets opvækst, og legen har en helt central plads i vores klynge. Store legedag er en årlig tilbagevende begivenhed sidste lørdag i juni , hvor alle børn, forældre og personaler samles for at lege, lade sig inspirere og snakke. Hver enhed har forberedt en legestation, og køkkenet deltager med eksempler på den mad, der serveres i klyngen. Forældrebestyrelsen er også aktive til arrangementet, hvor de serverer kaffe og fortæller om bestyrelsens arbejde. Store legedag er en begivehed, der skaber tryghed og mod på samvær, og det er det arrangement, der samler flest mennesker på samme tid i Ørestad. Se vores plakat fra en tidligere Store legedag
Ørestadsløb
Sammen med Skolerne, KKFO'erne og A klynge J i Ørestad deltager vores storegrupper i det årlige Ørestads løb- tidligere kaldt Rynkebyløbet.