Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Gennem fælles prioriteringer bliver vi medskabere af det gode børneliv for alle børn i Ørestad

Fælles kerneopgave:

Vi har defineret vores fælles kerneopgave på tværs af klyngen således:

" at være medskaber af en barndom, der sikrer børns trivsel og udvikling"

Med det udgangspunkt, har vi sammen skabt fælles faglige indsatser til gavn for alle børn i Ørestad.

Gode Overgange 

I samarbejde med skolerne og biblioteket i Ørestad har vi udviklet en fælles pædagogisk rygsæk til alle børn som vi anvender i samarbejdet om overgangen mellem børnehave og skole. Se vores flotte folder nedenunder

Sprogmiljøer 

Vi har et tværgående sprognetværk bestående af sprogansvarlige for enhederne, skolerne og biblioteket. Netværket har til opgave at understøtte og sikre fælles faglig udvikling af sprogmiljøerne i enhederne. Sprognetværket er et konkret eksempel på, hvordan  vi arbejder med værdierne Høj faglighed og klynge fællesskab. I investeringscasen i vedhæftet bilag, kan du læse mere om hvordan vi fremadrettet skal arbejde med at udvikle stærke sprogmiljøer for alle børn i klyngen.

Sund Kost

Det er vigtigt for os at alle køkkener leverer måltider og har en faglig praksis, der understøtter vores værdier omkring sund kost: 

" Børnene bliver præsenteret for forskellige retter og sammensætning af råvarer,     maden er økologisk og uden raffineret sukker, køkkenpersonalet har fokus på faglig sparring, etik, miljøspørgsmål og madspild , børnene får sunde madvaner og mad-mod" 

Det pædagogiske måltid i enhederne skal afholdes med en anerkende tilgang til børn og mad og børnene skal understøttes i selvhjulpenhed gennem måltidets hverdags rutiner. Den enkelte enhed har råderum til  derudover at rammesætte egne retningslinier og dogmer for det pædagogiske måltid.

Læs vores Kostpolitik

Læs om vores samarbejde med skole og bibliotek om fælles rammer for alle børn

Dokumenter

Kostpolitik i A Klynge I_red2024_0.pdf

Shape Created with Sketch.

Gode overgange for alle børn _2.pdf

Shape Created with Sketch.