Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Når vi skal sætte det rigtige hold til opgaven

Klyngeledelse i praksis

Fællesskab er en stærk bærende værdi i vores ledelsesteam, og klynge-fællesskab er alt  det, vi er sammen om at skabe og løfte.

Samarbejdsfora internt:

Ledelsesteamet mødes fast til ledelsesmøder 1 gang om ugen . Derudover sidder de enkelte ledere med  i forskellige tværgående udvalg, der arbejder for at løfte fælles faglige klynge opgaver. Det kan være tilbagevende driftsopgaver som sam-pasning eller større udviklingstiltag som fx. sproginvesteringscasen.

Samarbejdsfora eksternt:

Klyngen har gennem årene etableret en række samarbejdsfora med lokale aktører i Ørestad. Vi har haft en grundlæggende tro på, at vi  lykkes bedst med at nå vores vision om det gode børneliv for alle børn i Ørestad, ved at indgå i stærke partnerskaber. Vi er derfor en del af et eksternt sprognetværk med Skolerne, KKFO'érne og Ørestad bibliotek.  Bibliotekets Family Club er også en del af en partnerskabspakken. Vi har udvidet samarbejde med Skøjtebanen og har en række fælles arrangementer med skolerne, KKFO'erne og A klynge J i Ørestad. Plejehjemmet og Naturcenter Vest Amager er også et par af vores nære samarbejdspartnere. Se mere under punktet "Fælles om det gode børneliv"

For det enkelte barn, medarbejder og institution vil de forskellige fællesskaber opleves forskelligt - men alle vil opleve at være en del af et berigende og betydningsfuldt fællesskab.